Danmark er H.C. Andersens land – og vi er ved at ødelægge det med formueskatten

Danske virksomheder har gjort Danmark til et af verdens rigeste lande. Nu vil politikerne straffe ejerne – først med topskat, så udbytteskat, så arveafgift. Og nu formueskat oveni. Hvornår er nok nok?

Af Mogens Møller, adm. direktør, Prime Office A/S. Tidligere underdirektør i Grundfos og finansdirektør i Arla Foods. Forfatter til «Succes og overlevelse i danske virksomheder» (udkommer april 2026, www.dkdna.dk)

Et eventyr bygget på tal

Jeg har brugt de seneste år på at skrive «Succes og overlevelse i danske virksomheder» – en bog der følger 58 danske virksomheder fra deres fødsel frem til i dag. Det er ikke en bog om tal. Det er en bog med fakta. Hver virksomhed er analyseret gennem fem centrale DNA-strenge, der tilsammen forklarer hvorfor nogle virksomheder overlever og vinder, mens andre forsvinder. De afsluttende kapitler løfter blikket: hvad betyder disse virksomheder for dansk økonomi, for danske arbejdspladser – og direkte for den danske stats finanser? Det helikopterblik er afsættet for denne kronik.

Resultatet overraskede selv mig. De 58 største danske eksportvirksomheder har på ét årti næsten fordoblet deres samlede overskud – fra 118 milliarder kroner i 2014 til 234 milliarder i 2024. I samme periode er Danmarks BNP vokset med 48 procent. De 58 virksomheder voksede med 99 procent. De skaber rigdom dobbelt så hurtigt som hele den nationale økonomi.

99 procent. Det er ikke en fejl. Det er Novo Nordisk, Mærsk, LEGO, DSV, Grundfos, Pandora, Coloplast. Virksomheder som verden vil have – og som tilfældigvis er ejet af danskere.

Ejerne har kun ét ønske: succes

Jeg har i min karriere arbejdet tæt med erhvervslivet – i Grundfos, som finansdirektør i Arla Foods under den store konsolidering af mejeriindustrien i 1990’erne, og senest som administrerende direktør i Prime Office. Jeg kender disse ejere og jeg kender deres tankesæt.

De har ikke sat deres formue, deres nætter og deres familieliv på spil for at blive rige. De har gjort det for at bygge noget. For at vinde markedsandele i Berlin, Houston og Shanghai. Og den afledede effekt af deres succes er, at de ansætter. De ansætter mange. De ansætter dygtige, højtuddannede mennesker – ingeniører, biologer, økonomer, designere – som ellers ikke ville have haft et job i Danmark.

Det er derfor, dansk arbejdsløshed er historisk lav. Det er ikke politik. Det er erhvervsliv.

Skatten der aldrig stopper

Lad mig opstille regnestykket for en succesrig dansk virksomhedsejer i dag.

Tjener virksomheden godt, betaler den 22 procent i selskabsskat. Vil ejeren have penge ud, betaler hun op mod 42 procent i udbytteskat. Er indtægten høj nok, løber marginalskatten op mod 60 procent. Dør hun uden et generationsskifte, betales op til 42 procent i aktieskat af avancen – og dertil arveafgift. Flytter hun til udlandet, betales exitbeskatning ved havelågen. Der betales ved havelågen. Der betales ved graven. Ellers gør arvingerne det.

Og nu foreslår venstrefløjen en formueskat oveni. Hvert år. Af den samlede virksomhedsværdi. Uanset om pengene sidder på en bankkonto eller i mursten og maskiner.

Paradokset: landet straffer sin egen succes

Det er et bemærkelsesværdigt paradoks. Et land med seks millioner mennesker har mod alle odds skabt globale vindervirksomheder. Og reaktionen fra politik er at indføre skatter, der præcist rammer de ejere, der har gjort det muligt.

Se mod Sverige. Da Sverige afskaffede formueskatten i 2007 skete der noget: en aktiekultur bredte sig, kapital strømmede til og virksomheder der ellers ville have forladt landet, blev. Frankrig afskaffede sin formueskat i 2017. Tyskland i 1997. Finland i 2006. Resten af Europa har lært af erfaringerne. Danmark er ved at gå den modsatte vej.

Iværksætteren regner

En ung dansker sidder i dag med en idé. Hun overvejer om hun skal springe ud i det – sætte opsparingen på spil, arbejde 70 timer om ugen, bede sin familie om tålmodighed i årevis.

Med en formueskat er regnestykket enkelt: Lykkes det, beskattes du hårdest. Mislykkes det, er du på bar bund. Risikoen stiger. Belønningen falder. Hvem starter en virksomhed på de præmisser? Og når de ikke starter, ansætter de heller ikke. Og så falder skatteprovenuet. Og så mangler der penge til sygehuse og skoler.

George Orwell havde ret

I Animal Farm lod George Orwell Napoleon proklamere: Alle dyr er lige – men nogle er mere lige end andre. Lighedstankens logik ender altid samme sted: dem der skaber mest, straffes hårdest.

Det Økonomiske Råd har selv erkendt, at det er vanskeligt at sætte tal på de succesrige virksomheders reelle bidrag til det danske samfund. Fordi bidraget er enormt. En stor del skabes via fabriksløs produktion: dansk innovation og ejerskab, produktion i udlandet, dansk skat. Avancen bogføres i Danmark. Skatten betales i Danmark. Når finansministeren præsenterer nye milliarder til velfærd og forsvar, kommer de penge herfra.

Aarhus Kommune skal i år spare 160 millioner kroner. De kan ikke trylles frem. De skal skabes af virksomheder der ansætter, investerer og vokser. En formueskat gør præcis det modsatte.

Danmark består af hundredvis af svaner. Men de er ikke født som svaner – de har kæmpet sig til det. En hård kamp for succes og overlevelse i et land med seks millioner mennesker, uden olie, uden store råstoffer, uden et kontinent-stort hjemmemarked. En flaskehals, der mod alle odds har vundet på verdensmarkedet – og som vi alle er stolte af. At pålægge disse virksomheder og deres ejere endnu en skat, der stiller dem ringere end konkurrenterne i resten af Europa, er ikke bare unfair. Det er urimeligt. Og det ødelægger mere end det gavner. Det er landsskadeligt.

FAKTA

58 danske eksportvirksomheder · Samlet overskud efter skat 2024: 234 mia. kr. · Vækst på 10 år: +99% (BNP: +48%) · Andel af dansk BNP: 73% · Selskabsskat til staten 2024: 123 mia. kr. (mod 50 mia. i 2012)

Kilde: «Succes og overlevelse i danske virksomheder» af Mogens Møller. Udkommer april 2026· www.dkdna.dk